Om mig

Psykolog Tina Krog, Aarhus

Et trygt og nærværende terapirum

Jeg arbejder som psykolog med fokus på at skabe et trygt, respektfuldt og nærværende rum, hvor vi sammen kan få forståelse for dine udfordringer. Jeg kan med min psykologiske viden og erfaring hjælpe dig til at få øget indsigt i, og til håndtering af det, der står i vejen for din trivsel.  
 

Min faglige baggrund

Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Aarhus Universitet i 2003 og autoriseret af Psykolognævnet i 2007. I 2013 blev jeg godkendt specialist i psykoterapi og klinisk psykologi ved Dansk Psykologforening.
 

20 års erfaring fra privat praksis

Som psykolog har jeg 20 års erfaring i privat praksis med individuelle forløb for voksne og unge, hvor jeg primært arbejder med compassion fokuseret terapi og kognitiv terapi og metakognitiv terapi.
 

Alsidig erfaring med behandling og udredning

Ud over mange års erfaring som privatpraktiserende psykolog har jeg psykologerfaring indenfor psykiatrien. Jeg har været ansat på Center for Selvmordsforebyggelse og i lokalpsykiatrien, hvor jeg har erfaring med kognitiv terapi og  udredning af psykiske tilstande af forskellig sværhedsgrad. Jeg har endvidere arbejdet med afklaring og vurdering af arbejdsevne samt behandling af særligt udsatte og sårbare mennesker.

Jeg er tidligere uddannet sygeplejerske og har flere års erfaring indenfor dette fag.

Jeg søger altid at holde min faglige viden ved lige. Jeg deltager løbende i supervision, efteruddannelse, og kurser, så mit arbejde altid hviler på den nyeste psykologiske forskning og et højt fagligt niveau.
 

Metoder med dokumenteret effekt

Jeg arbejder med metoder som har dokumenteret effekt. Jeg har længerevarende efteruddannelser indenfor både compassion- fokuseret terapi og kognitiv terapi,
 

Din tryghed – tavshedspligt og faglige retningslinjer

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, og arbejder efter psykologlovens regler om tavshedspligt og etik.

 

Sygesikring – henvisning fra egen læge

Jeg har overenskomst med sygesikringen, hvilket betyder, at jeg kan tilbyde behandling med offentligt tilskud, hvor klienter med henvisning fra egen læge får delvis refusion.

Læs mere om henvisning fra egen læge

 

Publikation

Traume Symtom Checkliste (TSC), en validering og revidering – af Tina Krog & Mette Duel, Psykologisk institut, Aarhus Universitet 2003

 

Psykolog Tina Krog - Psykolog i Aarhus