Stress
Psykolog Tina Krog, Aarhus
Stress – når kroppen og sindet siger fra
Stress er kroppens naturlige alarmsystem. Det hjælper os med at yde og reagere, når der er pres på. Kortvarig stress kan hos nogle personer opleves som positivt og udviklende. Men når stress bliver ved over længere tid, pauserne mangler og man taber overblik, så mister kroppen evnen til at falde til ro. Længere varende stress kan have negative konsekvenser for helbred og psyke.
Hvordan opstår stress
Stress kan opstå, hvis du for eksempel stiller for høje krav til dig selv – eller hvis andre gør det – i forhold til de ressourcer du er i besiddelse af. Du kan opleve stress i familien, på arbejdet eller i fritiden.
Symptomer på Stress
Stressede personer har ofte fysiske symptomer og har svært ved at koncentrere sig. De føler sig forvirrede, triste, trætte og fjendtlige overfor andre mennesker. Mange oplever søvnbesvær, hjertebanken, tankemylder eller følelsen af at være konstant “på”.
Derudover er de i risiko for bl.a. at udvikle udbrændthed, kronisk træthed og depression.
Min psykolog faglige tilgang til behandling af stress
Hvis du lider af stress, kan jeg som psykolog i et trygt rum hjælpe dig med at få indsigt i de ydre og indre forhold, som har været med til at skabe og holde dig fast i din stresstilstand. Det kan være høje krav til dig selv , perfektionisme eller overdrevne bekymringer og grublerier.
Det er vigtigt hurtigt at få reduceret eller fjernet kilderne til stress, og få trænet strategier som kan skabe indre ro, så du kan få overskud og trivsel i livet.
Sunde grænser og beroligende strategier
Vi arbejder med at skabe sunde grænser, styrke din evne til at sige fra og finde redskaber til at håndtere krav og forventninger – både fra omgivelserne og dig selv.
Stress fremkalder et overaktivt “trusselsystem” og den stressramte har ofte en indre kritisk stemme, der siger “du burde klare det bedre”.
Vi arbejder med psykologiske metoder til lære dig at aktivere dit beroligende system og opbygge en mere støttende indre dialog i forhold til dig selv. Det hjælper kroppen og sindet til at finde balance igen.
Individuelt tilpasset terapi i min psykolog klinik i Aarhus
Terapien tager udgangspunkt i dine behov og er psykolog fagligt funderet i compassion fokuseret terapi, kognitiv terapi og metakognitiv terapi – anerkendte metoder, der har dokumenteret effekt.
Få mere viden: Stresslinien
